Spring Consulting repositionerer sig som EDB Consulting Group
København/Viborg, d. 15. april 2010
Spring Consulting tager endnu et skridt fremad, når selskabet sammen med 7 andre af EDB Business Partners datterselskaber bliver til EDB Consulting Group. Fokus vil stadig være på virksomhedssystemet SAP, men det betyder at EDB Consulting Group bliver et reelt alternativ til de internationale spillere på IT-markedet.
: Sammenlagt kommer det nye EDB Consulting Group til at råde over 2.800 medarbejdere, når søsterselskaberne Spring Consulting, Avenir, Guide Konsult, DropIt, ICAS, Miratech, Infopulse og Span Infotech bliver til ét selskab som med en produktportefølje målrettet det nordiske marked, men som også vil puste nyt liv til et mere synligt brand.
”Formålet med fusionen er at levere optimal kvalitet til minimal pris. At blive mere kraftfuld og synlig som en fleksibel og smidig organisation med korte beslutningsprocesser. Kort sagt: Som EDB Consulting Group skal vi levere mere af, hvad Spring Consulting allerede har leveret i en årrække, men fremover som en fasttømret enhed. Vi vil fortsat være ’Bedst til SAP’, siger Kim Nielsen, administrerende direktør for EDB Consulting Group i Danmark.
”Vi vil fortsat servicere vore kunder med de dygtigste SAP-konsulenter, men nu hvor vi har fået styrket vores bagland, kan vi påtage os større IT-projekter – også de dele af projektet, som ikke direkte involverer SAP, da vi kan trække på vores kolleger i EDB Consulting Group, som kan byde ind med komplementære ekspertiser til SAP. Så i fremtiden er vi ikke alene bedst til SAP – sammen med vores kolleger i EDB Consulting Group er vi bedst til IT”, pointerer Kim Nielsen.
Den officielle lancering af EDB Consulting Group finder sted d. 15. april i år.
###
Om EDB Consulting Group
EDB Consulting Group er konsulentdelen af EDB Business Partner, som er en af Nordens største IT-grupper.
Yderligere oplysninger kan hentes på www.springconsulting.dk og/eller via kontakt til:
Adm. direktør Kim Nielsen
T: 22 72 72 22
M: Kim.Nielsen@edb.com
|